Projekter

Her er det, jeg har bygget, og hvor langt det er. Ingen kundelogoer og ingen udtalelser, kun det der findes.

Online nu

Mango

En prisberegner til håndværkere. Kunden beskriver opgaven og får et prisoverslag med det samme, regnet ud fra håndværkerens egne priser.

Mango er mit eget produkt. Jeg har bygget det, og jeg driver det selv.

Det får håndværkeren

  • Sin egen side, hvor kunderne får en pris med det samme
  • Færre aftener med at regne tilbud ud
  • Hver henvendelse lander på mail med kundens kontaktoplysninger
  • Opsætningen er enkel: CVR-nummer og priser, så laves siden
Prøveperiode
14 dage gratis
Lande
Danmark og Storbritannien
Sprog
Dansk, engelsk, tysk, fransk og spansk

Priser som vist på mangofreelancer.dk og .uk den 2. november 2026.

Mango på en telefon: “Dine kunder får en pris med det samme. Du slipper for aften-arbejdet.” Mangos britiske side på en telefon.
Demo, ikke til salg endnu

Full House Loyalty

Digitale stempelkort til selvstændige butikker og små kæder. Kunden siger sit telefonnummer ved kassen. Personalet ser med det samme kundens kort og kan give stempler.

Det er en demo med opdigtede butikker og kunder. Programmet kører ikke hos en kunde endnu, og det kan ikke købes i dag. Jeg viser det gerne.

Det får butikken

  • Hver varegruppe har sit eget kort og sit eget mål, fx køb 9, få den 10. gratis
  • Samme kort i alle butikker. Stempler fra én butik tæller i en anden
  • Ingen app og intet plastikkort. Det kører i browseren ved kassen
  • Tal over medlemmer, og hvilke varegrupper der samler flest stempler
  • En liste over kunder, der er holdt op med at komme, med en færdig påmindelse
  • Kunden giver samtykke og kan slettes helt med ét tryk
  • Eget navn, logo og farver

Det passer til

Butikker, hvor de samme kunder kommer igen og køber det samme igen: kaffe, brød, foder, plantejord, rensning og reservedele. Det passer ikke til en ren webshop.

Bed om at se demoen
Full House-demoen ved kassen: personalet har slået en opdigtet kunde op på telefonnummer og ser, at den 10. sæk foder er gratis.
Full House-demoen med Indsigt: tal for medlemmer og en liste over opdigtede kunder, som er holdt op med at komme.

Andre projekter

Demo

Byens stempelkort

Ét fælles stempelkort for de selvstændige butikker i en lille by. Kunden samler stempler hos bageren, købmanden og frisøren på samme kort.

På vej

Mango Vagt

En lille boks, der holder øje med, at en hjemmeside svarer, og giver besked, hvis den går ned. Så ved man det, før kunderne ringer.

Fortæl, hvad der driller

Ring eller skriv. Jeg svarer selv, og det er mig, der bygger tingene.